Forestil dig, at din mester ikke er en fysisk person, men et åndeligt væsen, som du er i kontakt med på en helt anden frekvens end dit intellekt. Det er præcis det, workshoppen Download din mester! handler om.
En af de ting, som Mikkel Stjernbergs mentor – Calle Montsegur – lærte ham var at downloade forskellige typer mestre – og der kan være mange forskellige slags. En af dem var for eksempel en mester i sværdkunst, som jeg lærte en masse af igennem flere år. Senere fik han en ny mester til sit arbejde med forædlingen af kroppens energi, og han har undervejs været i kontakt med flere andre mestre inden for forskellige specialområder.
Fælles for alle mestrene er, at de fortæller en om principperne for, hvordan man gør, og så viser de eksempler på det. Disse eksempler er det nu op til én selv at øve og afprøve værdien af i det virkelige liv.
Det er en meget dynamisk måde at udvikle sig på, fordi du konsekvent arbejder med udgangspunkt i dig selv. Din indre mester giver dig nøjagtigt det, du har brug for lige nu i forhold til, hvor du er.
Kampkunsten er et fantastisk arbejdsredskab i den forbindelse, fordi vi kan teste værdien af vores download med det samme. Passer det til dig? Har du downloadet rigtigt? Har du set din mester korrekt? Alle usikkerhedsmomenterne ved at downloade kan vi gøre til konkret virkelighed umiddelbart efter.
På workshoppen lærer du, hvordan du skaber kontakt til en mester i kampkunst, og hvordan du downloader vedkommendes kunnen og budskaber. Bagefter prøver du det af i praksis igennem fysiske øvelser fra kampkunstens verden, så du har noget konkret at forholde dig til. Naturligvis i et blødt og kontrolleret miljø.
Derefter prøver du at downloade en mester i noget andet end kampkunst, og du bestemmer selv, hvad for et specialeområde, det skal være. Det kan for eksempel være penge, malerkunst, iværksætteri, kommunikation mv. Kun dine egne ønsker og behov sætter grænser.
Tid og sted
Workshoppen varer tre timer, og der bliver kun holdt en lille pause undervejs.
Den foregår på udvalgte tirsdage i Nansensgade 47 kld., 1333 København K.
Tjek kalenderen for nøjagtig information om hvornår.
Pris:
1200,- kr. som betales ved tilmelding.
Tilmelding:
Du tilmelder dig ved at skrive email til Mikkel Stjernberg her.
Mikkel Stjernberg bekræfter din tilmelding via email og sender dig samtidig en betalingsinstruks.






