Mikkel Stjernberg lærer dig at udvikle dit Super Vision – dit medfødte klarsyn – og bruge det til at transformere dit indre liv og ydre liv.
Resultatet er, at dit indre og ydre liv smelter sammen til ét liv, hvor du er i fuldkommen balance med dig selv og dine omgivelser. Du bliver et selvskabende væsen fra inderst til yderst.
Med dit Super Vision kan du desuden lære at heale og udvikle dine spirituelle evner i en række forskellige sammenhænge.
Når først du står rent i dig selv, bliver livets modstand til ét naturligt flow af visdom og indsigt, og du begynder at bruge dig selv på nøjagtigt den måde, du ønsker dig allermest.
Tilmeld dig Mikkel Stjernbergs nyhedsbrev, og du vil modtage et link til en gratis video, der fortæller dig om det grundlæggende roadmap, der er for din indre udvikling som menneske. Du vil også modtage jævnlige opdateringer om Mikkel Stjernbergs uddannelser, workshops, tilbud mv.
————–
Mikkel Stjernberg er grundlægger af Troldmandsskolen, der lærer dig at finde vejen til din inderste kerne og folde den ud i det fysiske liv. Derudover giver han private sessions, hvor han ved hjælp af sit Super Vision finder de bagvedliggende årsager til alt fra fysiske til sjælelige problemer.
Mikkel Stjernberg står desuden bag Inner Voice School, der er lavet til dig, som lige er begyndt at gå på opdagelse i dit indre liv, men som endnu ikke har sat ord på det eller nogen at dele det med. Inner Voice School giver dit et trygt sted at udvikle dit indre liv sammen med ligesindede.
Mikkel Stjernberg er endvidere ophavsmand til kampkunstsystemet Way of Ten Thousand Hands, der er et system uden en eneste fast teknik. Du lærer i stedet at træne din fysiske krop igennem energikroppen og opbygger på den måde naturlig kropsmekanik, hurtighed, styrke, kontrol og balance samtidig med at du helbreder kroppen for diverse skavanker og forebygger sygdomme. Mikkel Stjernberg underviser ikke direkte i systemet, men anvender forskellige øvelser og teknikker fra det på sine uddannelser og workshops.
Som tidligere journalist og politisk taleskriver på topplan holder Mikkel Stjernberg af at skrive. Han er forfatter til bogen “Det Vingede Menneske”, der handler om hans møde med sin mentor Calle Montsegur. Et møde der for alvor åbnede op for Mikkel Stjernbergs klarsyn og ændrede hans liv fra den ene dag til den anden.
Mikkel Stjernberg har altid været meget fysisk aktiv og har trænet kampkunst af forskellig karakter, siden han var 12 år gammel. Han har blandt andet haft to Kung Fu-skoler, har flere års erfaring i filippinsk våbenkamp og er international anerkendt instruktør i historisk europæisk sværdkunst.
Styrketræning af kroppen har også altid ligget højt på Mikkel Stjernbergs dagsorden. Især den styrketræning der kan laves med kroppen som det væsentligste redskab. Mikkel Stjernberg har i den sammenhæng specialiseret sig i TRX-suspension training og er uddannet instruktør i systemet. Han bruger det til at lære andre, hvordan de opbygger kroppens hellige geometri og lader kroppen vende tilbage til dens naturlige kropsmekanik.
Det bemærkelsesværdige ved Mikkel Stjernbergs rejse ind i den spirituelle verden er, at han har været i stand til at konvertere alt fra sit almindelige liv til en metafysisk udgave og derigennem gjort det skarpere, stærkere og dybere.
I det hele taget er han kendt for at kunne nå mennesker på en måde, der ikke bare berører dem dybt, men også sætter gang i livsvigtige forandringer af deres liv. Kombinationen af hans journalistiske, forklarende stil og hans muntre, kreative tilgang til såvel spiritualitet som livet i almindelighed gør ham til en meget intens og inspirerende person at være i selskab med.
Læs evt. disse testimonials om andres møde med Mikkel Stjernberg i forskellige sammenhænge.






